Kvinnelige prester. Dialogen · Del 64
Hun mener at kvinner ikke bør være prester, og at forkynnelse for menigheten og ledelse av den er forbeholdt menn. Noe i henne støter seg likevel jevnlig på Paulus' ord, skriver hun.
Av Maria Solbak Årnes · Skriftlig bidrag fra Birgitte Kjær, religionspedagog og forfatter, Danmark · 29. september 2026, revidert oktober 2026 · 27. oktober 2026
Kallet til barn og unge
Jeg er pensioneret lærer men virker fortsat med det, som jeg har oplevet som det mest grundlæggende kald i Guds rige i mit liv: At arbejde for, at børn og unge møder kristendommen i hjem, kirke, kristent børne- og ungdomsarbejde, kristne skoler og i den offentlige skole. Det sidste sted dog med henblik på fortrolighed med dansk kultur og ikke med henblik på troen og livet som kristen.
Jeg er fortsat forfatter og foredragsholder og har lidt forkyndelse for børn og juniorer i børnekirke og på lejre. Lige siden jeg fik tre nevøer og to niecer, fra jeg var 11 til jeg var 15 år, har jeg været glad for børn, og glæden ved børn og ved evangeliet har ledt mig til forskellige uddannelser, engagementer og jobs.
Jeg er fortsat forfatter og foredragsholder og har lidt forkyndelse for børn og juniorer i børnekirke og på lejre.
Jeg er mor til to voksne børn og har arbejdet som frivillig i børne- og juniorarbejde i klubber og på lejre og i en række bestyrelser og arbejdsudvalg med religionspædagogiske opgaver.
Jeg er uddannet lærer fra Danmark og cand.philol i kristendomskunnskap med religion og pedagogikk fra Norsk Lærer-Akademi. Jeg har været forlagsredaktør på Credo Forlag og litteratursekretær i Kristeligt Forbund for Studerende, lærer på kristne skoler, konsulent i Foreningen af Kristne Friskoler, sognemedhjælper (kateket) i folkekirken, projektansat på Dansk Bibel-Institut / Fjellhaug International University College – Copenhagen mhp. uddannelse af mennesker, der skal formidle kristendom til børn og unge.
Derudover har jeg været med til at rejse Kristent Pædagogisk Institut, hvor jeg var næstformand i en årrække. Jeg er forfatter til en række bøger: Familieandagtsbøger, bøger om kristendomsfaget i folkeskolen og på kristne skoler og bøger om kristen oplæring.
Boken hun viser til
Jeg er gift med Torben Kjær, som efter en kort årrække som præst i folkekirken blev ansat på Dansk Bibel-Institut, hvor han sluttede som lektor i NT efter 35 års ansættelse. Også han arbejder videre her i pensionistlivet som forfatter til teologiske bøger.
Han blev tidligt udfordret på spørgsmålet om kvinders tjeneste i menigheden. I bogen ”Tjenestedeling. Om forkyndelse, undervisning og ledelse i menigheden”, Bache og Kjær 2023 giver han et grundigt og samlet bud på NT’s undervisning på det område. Jeg har hele vejen igennem været med i processen i med- og modspil og deler grundlæggende min mands forståelse af de bibelske tekster, som det kommer til udtryk i denne bog. Den kan gratis downloades fra hans hjemmeside https://tkjaer.net under fanebladet ”manuskripter”: https://tkjaer.net/manuskripter/. Her kan man finde grundig eksegese og argumentation for mine synspunkter nedenfor.
Fakta
Boken hun viser til. Torben Kjær: *Tjenestedeling. Om forkyndelse, undervisning og ledelse i menigheden*, Bache og Kjær, Frederiksberg 2023, 164 sider, ISBN 9788797307519. Boken ligger gratis til nedlasting på forfatterens nettsted, under Manuskripter, sammen med flere av hans andre tekster. Kilde: Google Books.
Likeverdige, men ikke fullt ut samme tjeneste
Jeg forstår grundlæggende mand og kvinde som ligeværdige, skabt i Guds billede, elskede af ham, og fælles om livet på jorden og i tjenesten for Gud.
Jeg ser et væld af funktioner, som både mænd og kvinder kan varetage i Guds rige, og samtidig ser jeg en helt særlig funktion for kvinder som mødre både i konkret og i udvidet betydning.
Derimod opfatter jeg funktioner som ledelse af menighederne og forkyndelse for menighederne som funktioner, der er reserveret mænd – altså de få mænd, som Gud kalder og udruster til opgaven.
Jeg forstår grundlæggende mand og kvinde som ligeværdige, skabt i Guds billede, elskede af ham, og fælles om livet på jorden og i tjenesten for Gud.
Begrunnelsen ligger i skapelsen
Min forståelse grunder sig på en forståelse af Bibelen som Guds ord til os og forståelse af en række relevante elementer i Bibelen i den sammenhæng.
Mest tydelige er Paulus’ formaninger i 1 Kor 14 og 1 Tim 2. Her begrunder Paulus, at kvinder ikke skal forkynde og lede i menigheden.
Og her er det vigtigt at lægge mærke til konteksten. Paulus taler om forkyndelse og ledelse i menigheden og ikke alle mulige andre steder.
Paulus begrunder dette med skabelsen og syndefaldet – altså i forhold, der ikke er kultur- og tidsbestemte. Derfor er de forpligtende for os.
Derfor er de forpligtende for os.
Kvinnene i Det nye testamente
Både i evangelierne, i ApG og i brevene hører vi om kvinder med en lang række funktioner i Jesu følge og i menighederne. Vi er regnet med, og vi har rigtig meget at bidrage med!
Men Jesus kalder ikke kvinder til apostle, og resten af NT giver heller ikke basis for en tanke om kvinder som menighedsledere og forkyndere/lærere i menigheden.
De specifikke tjenester, vi hører, at kvinder varetager, indebærer ikke eksplicit forkyndelse og ledelse i menigheden. Det giver derfor heller ikke mening at forstå dem som noget, der skulle indebære dette, da det ville føre til indbyrdes modsigelser i NT.
Når det gælder Gal 3 handler det eksplicit om lighed i frelsen og ikke om lighed i tjenester.
Vi er regnet med, og vi har rigtig meget at bidrage med!
Likeverd og likestilling må ikke blandes sammen
Som kristne lever vi både i Bibelens verden og i den kultur, som omgiver os. Det betyder et vældigt sammenstød på dette felt.
I mange århundreder har sammenstødet handlet om kvindeundertrykkelse, manglende ligeværd og en for indskrænket forståelse af kvinders ressourcer og muligheder for tjeneste i Guds rige. I de seneste mange årtier i den vestlige verden har sammenstødet primært handlet om, at ligeværd og ligestilling på stadig flere områder er blevet sammenblandet, ligesom man har fået en fornemmelse af, at ligestilling skal være absolut for at være ligestilling.
Et par eksempler viser, at vi på nogle felter faktisk gerne gør forskel: Ganske få mennesker i DK har opfattet kvinders værneret i modsætning til mænds værnepligt som udtryk for manglende ligestilling. Men den nye lov om kvinders værnepligt fra 2025 er lanceret som et fremskridt for ligestillingen. Havde vi da ikke ligestilling før?
Havde vi da ikke ligestilling før?
I mange familier vælger man, at kvinden holder længere barsel end manden, selv om mulighederne for barsel efter fødslen siden 2022 er ens for mænd og kvinder i Danmark. Og mange vælger sådan uden at opleve det som et brud på ligestillingen.
Og jeg hører kun ganske få argumentere for, at mænd skulle have nogle rettigheder i forhold til, om en kvinde skal vælge abort af deres fælles barn eller ej og manden evt. risikere eller få mulighed for at blive far på livstid og bidrage til forsørgelsen af barnet i 18 år.
Det viser, at mange kan acceptere forskelle mellem kønnene, uden at de opfatter det som manglende ligestilling, endsige manglende ligeværd. På samme måde mener jeg, at man fint kan argumentere for en forskel mellem kønnene, når det gælder tjenesten som præst i en menighed, uden at det anfægter hverken ligestilling eller det grundlæggende ligeværd mellem kønnene.
Fakta
De to danske ordningene hun viser til. Verneplikten i Danmark ble likestilt 1. juli 2025. Fra den datoen gjelder den enhver våpenfør statsborger, og alle som fyller 18 år etter 30. juni 2025 skal møte til Forsvarets Dag. Kvinner født før det kan fortsatt melde seg frivillig. Barselsreglene ble endret 2. august 2022. Hver forelder har nå rett til 24 ukers betalt permisjon, hvorav elleve uker er øremerket den enkelte, mens tretten uker kan overføres til den andre. Den som føder, får fire ukers graviditetspermisjon før fødselen. Etter de formelle reglene har mor og far altså like lang permisjon, med unntak av de fire ukene før fødselen. Kilder: Forsvaret, KVINFO.
Noget i mig
Jeg tror, at Guds ordninger er gode! Men det forhindrer ikke, at noget i mig jævnligt støder sig på Paulus’ ord.
Anderledes kan det næppe være, når jeg er vokset op i et samfund med kvindelig præstetjeneste, og det derfor opleves helt naturligt for langt de fleste i vores samfund. Jeg læser også nemt Paulus i lyset af årtusinders kvindeundertrykkelse i stedet for at læse dem i lys af Bibelens egen kontekst, hvor kvinder anerkendes på en helt uhørt måde i forhold til de konkrete kulturelle sammenhænge, som de er blevet til i.
Men det forhindrer ikke, at noget i mig jævnligt støder sig på Paulus’ ord.
Desuden påvirker det mig naturligvis, at det vækker så stor forargelse, at nogle kan være imod kvindelig præstetjeneste. Jeg kan blive bekymret for, om nogle slet ikke kan høre, hvad troen går ud på, og hvad den betyder for mig, hvis de hører, hvad jeg tænker om kvindelig præstetjeneste. Her står denne holdning nu ikke alene. Der er mange andre ting i Bibelen, der er ude af trit med tidsånden.
MEN det er vigtigt, at det hverken er et flertal eller vores følelser, der afgør vores tolkninger af Bibelen. Vi må arbejde grundigt med de bibelske tekster på deres egne præmisser og lade dem styre vores holdninger.
Det er på baggrund af mit arbejde med de bibelske tekster, at jeg mener, at kvinder ikke bør være præster.
MEN det er vigtigt, at det hverken er et flertal eller vores følelser, der afgør vores tolkninger af Bibelen.
De mange grønne lys
Det har sjældent været et problem for mig at vende mig væk fra de få ting, jeg mener, at Bibelen ikke giver mig grønt lys til. I stedet har jeg kastet mig over nogle af de mange, mange, mange meningsfulde opgaver, som jeg mener Bibelen giver grønt lys for til os kristne kvinder, der gerne vil tjene med Guds ord.
I mit hjem, på kristne skoler og i kristent klub- og lejrarbejde har jeg fået rig anledning til at udleve et kald til at tjene mennesker med Guds ord i forkyndelse, undervisning, samtaler og sjælesorg. Og i mine andagtsbøger har jeg bidraget vidt omkring med forkyndelse og undervisning for børn, unge og familier.
Portrett
Birgitte Kjær, religionspedagog og forfatter. Foto: Morten Friis.
Terskelen
Kjær er ikke prest, og har aldri ønsket å bli det. Kallet hennes har vært barn og unge, i hjemmet, på kristne skoler og i leirarbeid. Hun har skrevet andaktsbøker for barn og familier. Standpunktet er klart. Forkynnelse for menigheten og ledelse av den er forbeholdt menn.
Ett ledd i argumentet er hennes eget. Hun hevder at likeverd og likestilling er blitt blandet sammen. Hun viser til verneplikt, barselspermisjon og abort, der mange godtar forskjell mellom kjønnene uten å kalle det brudd på likestillingen. Det samme gjelder tjenesten som prest, mener hun.
Hun skjuler ikke at noe i henne støter seg på Paulus' ord. Hun forklarer det selv. Hun er vokst opp med kvinnelige prester, og hun leser lett Paulus i lys av kvinneundertrykkelse. Likevel skal verken flertallet eller følelsene avgjøre tolkningen. Tekstene skal styre, skriver hun.